Lejligheder på Nordbo i Centrum
Nordbo i Centrum byder på mange forskellige overnatningsmuligheder i Nuuks centrum – tæt på museer, spændende restauranter, gågaden, Kulturhuset Katuaq med biograf, en lang række virksomheder og den grønlandske centraladministration. Her er noget for enhver smag, og til en pris hvor alle kan være med.
Nordbo i Centrum byder på 12 hotellejligheder, og 12 budgetværelser, med eget køkken og bad. Det er en god overnatningsmulighed, i den grønlandske hovedstad, for den prisbevidste rejsende.
Skal du opholde dig i Nuuk i længere tid, er det også godt at vide, at Nordbo i Centrum har et vaskeri, hvor du selv kan vaske dit tøj.
Morgenmad
Start din dag med dejlig morgenmad, som du kan tilkøbe på Hotel Nordbo (ca. 10 minutters gang fra Nordbo i Centrum).
Her får du en varieret morgenbuffet med både varme og kolde lækkerier - blandt andet bacon, postej og blødkogte æg.
Vi byder også på lækkert surdejsbrød, forskelligt pålæg og ost, morgenmadsprodukter som havregryn, cornflakes, yoghurt, frisk frugt samt kager, juice, mælk.
Selvfølgelig også med friskbrygget kaffe og te.
Oplev Nuuk
Hotel Nordbo og Nordbo i Centrum ligger i Nuuk, der er hovedstaden i Grønland og det politiske centrum i Grønlands største kommune, Kommuneqarfik Sermersooq.
Byen blev grundlagt som byen Godthåb af den norske missionær Hans Egede i året 1728 og er derved Grønlands ældste by.
I dag har byen knap 15.500 indbyggere, hvoraf en fjerdedel er tilflyttere fra andre lande.