Lidt om Nuuk
Hotel Nordbo og Nordbo i Centrum ligger i Nuuk, der er hovedstaden i Grønland og det politiske centrum i Grønlands største kommune, Kommuneqarfik Sermersooq.
Byen blev grundlagt som byen Godthåb af den norske missionær Hans Egede i året 1728 og er derved Grønlands ældste by. I dag har byen knap 20.000 indbyggere, hvoraf en fjerdedel er tilflyttere fra andre lande.
Nuuk betyder næsset og ligger ved mundingen af Godthåbsfjorden på Grønlands vestkyst, 240 km syd for den nordlige polarkreds. Klimaet er lavarktisk med en gennemsnitstemperatur på syv grader i juli og minus otte grader celsius i januar.
Foruden selve Nuuk med forstæderne Nuussuaq og Qinngorput omfatter kommunen de to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat med tilsammen ca. 300 indbyggere samt byerne Paamiut, Ivittuut, Ammassalik og Ittoqqortoormiut.
Smag på Nuuk
På Hotel Nordbo finder du vores egen hyggelige restaurant. Restauranten bruger lokale råvarer alt efter sæsonens muligheder. VI sætter en ære i at bruge lokale leverandører af både mad og drikkevarer. Vi pynter restauranten med lokale kunstneres værker, så besøget både er en oplevelse for øjne og mund.
Restauranten har åben:
- Morgenmad: Mandag til Søndag fra klokken 6-10
- Frokost: Kun åbent for forudbestilte frokost selskaber
- Aften: Køkkenet er åbent Lørdag til Torsdag 17.30-20.30 Fredag fra 16-21.30
Du er altid velkommen til at bestille bord
Hvis du vil spise ude en aften, findes der gode muligheder for et velsmagende måltid i Nuuk
I Nuuks bymidte, ved siden af Brugsen, ligger brættet, kalaaliaraq. Her sælger fangerne året rundt dagens friske fangst af grønlandsk proviant, som du selv kan tilberede derhjemme i dit eget køkken.
På den måde kan du på egen hånd eksperimentere med forårets stenbiderrogn, sommerens fede ørreder fra Nordlandet, efterårets rensdyrkøller fra bunden af fjorden eller måske bare en hjemmelavet suaasat - grønlandsk suppe kogt på fersk eller saltet kød af sæl eller hval med gulerødder, porrer, løg, majroer og kartofler dyrket i bunden af Godthåbsfjorden samt en god håndfuld fine byggryn.
Husk at sige mamaqaat - Det smagte godt!
Spisesteder i Nuuk
Hvis du hellere vil spise ude en aften, så kan vi anbefale:
Charoen Porn
Traditionel thailandsk restaurant
tlf. +299 325759/ 558991
Restaurant Unicorn
Steakhouse
tlf. +299 32 91 90
Bones
Steakhouse
tlf +299 348504
Caffe Pascucci
Cafe
tlf. +299 32 60 65
Hereford Beefstouw
Mikrobryggeri og store bøffer
tlf. +299 348080
Tapasimut
Steakhouse
tlf. +299 32 92 22
Cafe Esmeralda
Restaurant/Kaffebar
tlf +299 32 90 95
CafeToqqorfik
Cafe
tlf. +299 24 79 72
Killut
Cafe & Restaurant
tlf. +299 34 80 60
IGGU
Pizzaria
tlf +299 32 95 55
Seværdigheder
Grønland og dermed også Nuuk er en enestående oplevelse. Naturen byder hver dag på nye fantastiske scenarier og ikke to dage er ens.
Der er derfor masser af seværdigheder og naturen og vores omgivelser er en af de største. Er det første gang du er i Nuuk, bør du helt sikkert forsøge at nå følgende muligheder og seværdigheder:
Har du lyst til at stå på ski, byder Nuuk både på et omfattende løjpenet over næsten hele byen og oplandet til langrend og ved lufthavnen er der et stort alpin-område med skilift og pister i international standard.
Oplevelser Nuuk - Seværdigheder i hovedstaden Nuuk, Grønland
Grønland og Nuuk er i sig selv en stor oplevelse, hvor de smukke omgivelser og natur må kategoriseres som en enestående seværdighed.
Fjordsafari, vandreture, opleve Nordlyset eller se nærmere på Grønlands historie. Mulighederne er mange, hvor der er rig mulighed for at gøre dit ophold på Grønland og Nuuk helt unikt.
Og så skal det da lige nævnes, at den smukkeste oversigt over Nuuk rent faktisk ligger lidt oppe ad skråningen og lige bag ved Centerbo. Hvor du kan se ud over byen og samtidig se Sermitsiaq (1210m), Lille Malene (490 m), Store Malene (790m) og Hjortetakken (1188m).
Vigtige telefonnumre
Her er en række praktiske telefonnumre, som du måske kan få brug for:
Nuuk Politi
70 14 48
Tandlæge
31 30 01
Nuuk Tourism
32 27 00
Trafikoplysninger
34 33 33
Afvent klartone og tryk 1 for grønlandsk eller 2 for dansk
Brandvæsen
113
Taxi
36 36 36
Air Greenland
34 34 34
Lægeklinikken
34 44 00 / 34 44 01
Kulturhuset Katuaq
36 37 70
Grønlandsbanken
34 77 00